Kan Antroposofien og Steinerpædagogikken erkende sig selv ?

Mit første læserbrev efter afslutningen på uddannelsen som Rudolf Steinerpædagog i 1999 (se billed):

”Kan Antroposofien og Steinerpædagogikken, som såkaldt erkendelseslære, erkende sig selv?

Det er min opfattelse, at det bliver svært for bevægelsen, at kunne/ville erkende sig selv, da al erkendelse er et resultat af selvstændig tænkning og bearbejdelse af oplevelser og erfaringer. Her er det min erfaring, at mange Steinerpædagoger tror på (ligesom medlemmer af flere ny-religiøse bevægelser), at læren (Antroposofien) og profeten (Steiner) er ufejlbarlige. Dette betragter jeg som naivt og absurd, da verdenen og samfundet har ændret sig ufattelig meget siden Steiners død (1925)! Da Steiner også har udtalt sig om alting og ingenting (over 6000 foredrag), kan det ikke undgås, at også han kan tage fejl. Flere af Steiners betragtninger om bla. verdensudviklingen og verdenshistorien er vel for de fleste moderne mennesker ikke andet end åndelig spekulation og fantasteri…”

Uddrag fra læserbrev (1999).