Vaccineskepsis i Steinerkredse
Som pædagogstuderende på Steinerseminariet erfarede jeg, at der var en generel vaccineskepsis i Steinerverdenen. En antroposofisk læge som underviste på seminariet frarådede MFR vaccinen. Kontaktoplysninger på mæslingesmittede i det ganske land blev delt og ”smittegrupper” blev oprettet.
I årene efter uddannelsen på Rudolf Steiner Pædagogseminariet dukkede der jævnligt historier om mæslingesmitte op i dagspressen. De var næsten altid relateret til Steinerskoler og institutioner. I 2019 viste en undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen, at Steinerskolerne havde den laveste tilslutning til MFR vaccination blandt skolerne i Danmark.
Men en ting var MFR vacciner. For en anden og helt ny vaccine skulle fra 2021 skabe en ny og voldsommere vaccinedebat. Både i og omkring Steinerverdenen.
I efteråret 2021 var en stor del af Europas befolkning vaccineret imod Covid19. Men mange var også skeptiske i forhold til den nye vaccine. I de mere vaccineskeptiske Steinerkredse talte man om en ”vaccine mod åndelige tilbøjeligheder” og gamle citater af Rudolf Steiner blev ofte fremhævet. Bl.a. at han havde forudsagt, at ”mørkets ånder” ville opfinde en vaccine, der kunne drive åndeligheden ud af mennesket – allerede i en tidlig alder.
I de tysktalende lande var smitten i efteråret 2021 høj, og måske var frustrationen over, at visse grupper i samfundet fravalgte vaccinen også høj. I hvert fald bredte der sig især i tyske medier en stemning rettet mod Steinertilhængere på grund af deres velkendte historiske vaccineskepsis.
Meget af den stemning der har været rettet imod Steinertilhængere (især i Tyskland) på grund af lavere tilslutning til Covid19 vaccination, har jeg valgt ikke at ”abonnere” på. Min oplevelse er, at denne stemning nærmede sig hetzlignende tilstande, og det tror jeg ikke fører til noget konstruktivt i Steinerdebatten.
Her i 2023 ser jeg ikke nogen anledning til, at et fravalg af Covid vacciner i Steinerkredse bør være et tema i Steinerkritikken. Jeg vil derfor nøjes med at konstatere, at vaccineskepsis er og har altid været en del af Steinerverdenen. Det er ganske vist.
“Beware that, when fighting monsters, you yourself do not become a monster…”
https://www.information.dk/udland/2021/11/heftig-tysk-rudolf-steiner-debat-hjaelper-paa-udbredt-vaccineskepsis-goer-uskoen-tvang
LikeLike
“Die Anthroposophie und ihre Lebensfelder stehen aktuell unter starkem öffentlichen Druck. Durch die Corona-Krise befeuert, artikulieren sich derzeit Stimmen, die auf eine Verdrängung der Anthroposophie aus dem öffentlichen Leben abzielen”
https://www.gesundheit-rhein-nahe.de/gute-gruende-fuer-anthroposophie-angriffe-hintergruende-argumente/
LikeLike
“Den største chance for at møde sygdomme er ved at finde ligesindede i små skovbørnehaver eller i alternative skoler som eksempelvis Rudolf Steiner.”
Elisabeth Møller-Hansen, Antroposofisk læge
LikeLike
“- Mæslingevaccinen belaster tarmsystemet og kan give kroniske tarmsygdomme. Vaccinen kan også belaste og skade centralnervesystemet og bygspytkirtlen (type 1 diabetes, hvor fåresygevaccinen også belaster).”
“- Man ser en voldsom stigning i børnediabetes i sammenhæng med vaccinationsprogrammet. Fåresygevaccinen er hovedmistænkt.
Vacciner er altså ikke så ukomplicerede, som de bliver fremlagt af Sundhedsstyrelsen.”
Elisabeth Møller-Hansen, Antroposofisk læge
https://www.vaccineinfo.dk/artikler/2011/referat-af-foredrag-med-elisabeth-moller-hansen-i-arhus
LikeLike